OPLYSNINGER OM TYSKE KIRKER

BYGNINGEOPLYSNINGER OM NOGLE TYSKE KIRKERS STØRRELSER MED VIDERE
Opdateret 2020-05-14.

Indholdsoversigt


INDLEDNING

Kirkebygningers detaljer om arkitektur og byggeproces

Denne artikel beskriver en del tyske kirkebygninger, der kan bidrage som vidnesbyrd om udviklingen i sakrale bygningers udvikling fra præromansk over romansk til gotisk stil m.v.. De beskrevne kirker er alle bygninger, som jeg har besøgt på nær nogle enkelte, der ikke længere eksisterer og derfor har måttet beskrive på grundlag af skrevne kilder.

Kirkerne er sorteret alfabetisk efter bynavn og dernæst indvielsesnavn. Der bringes ikke for alle de samme detaljer enten fordi, det er af mindre betydning, eller fordi oplysningerne savnes.

Hovedparten af kirkerne har oplysninger på andre URL-adresser, men jeg har samlet oplysningerne her, for at kunne give dem en ensartet og sammenlignelig opstilling. Opstillingen indeholder i denne rækkefølge oplysninger om:

  1. Bynavn
  2. Kirkenavn
  3. Stilart og kirketype
  4. Størrelsestal for bygningen
  5. Byggematerialer, hovedmassen
  6. Kronologi
  7. Personer med tilknytning til bygningshistorien
  8. Begivenheder med tilknytning til bygningshistorien
  9. Kilder med reference til kildefortegnelsen

Tyske kirker

Nr. Bynavn Udfyldende tekst
T001 Neukloster
  1. Kirkenavn
    Sankt Maria und Johannes Evangelista in Sonnenkamp.
    Cistercienserklosterkirke for nonnekloster. Nu sognekirke.

  2. Stilart og kirketype
    Senromansk, salskirke, etskibet med korsarme. Lige afskåret østgavl i kor.
    Spir af træ / kobber over tagrygkrydset stammer fra 1865.
    Fritstående klokketårn.
    Klostergang mod syd og hovedparten af klosterbygningerne er nedrevet.
    Priorindeboligen med store gotiske gavlepartier er bevaret.
    Oprindeligt blev et nordligt sideskib opført samt enkelte andre sidekapeller, disse dog først i 14. århundrede. Disse bygningsdele er kun kendt gennem udgravninger.

    Kirkeskibets loft er et plant tømmerloft bemalet.
    Korsarmene er hvælvet med kors-grathvælv.
    Skibets sidemure har blændede arkader og et blændet mønstret triforium-lignende parti under de høje klerestorievinduer.

  3. Størrelsestal for bygningen
    Længde overalt 51 m.
    Skibets bredde 10,9 m.

  4. Byggematerialer, hovedmassen
    Røde brændte mursten, enkelte skifter med sorte eller blåglaserede sten.
    Gavludsmykningen bygget efter Opus spicatum-metoden, sildebensmønstret, med glaserede sten.
    Tegltag af røde sten.
    Ved restaureringen i 1865 blev kirkerummet gotificeret med stafferinger og farver.
    1865 under renoveringen blev nonneindretningen fjernet.
    1950 restaurering af glasmalerier fra 1200-tallet, der nu er indsat i især gavlvinduet i sydlige korsarm.

  5. Kronologi

  6. Bebyggelsen opstod rundt en obotritborg ved navn Cuszin
    Henrik Løwe invaderede landet og tvang obotriterne til underkastelse i 1160.
    Dengang gik Mecklenborglandet mod øst til Wismar-Schwerin-linjen.
    Første klostergrundlæggelse var i Bützow, men det holdt kun kort.
    Næste klosterstiftelse var i Parkow i 1211 og støttet af fyrst Heinrich Borwin I.
    Beliggenheden var dårlig, og klosteret flyttedes i 1219 til nabolaget af borgen og bebyggelsen ved Cuszin.
    Bygningshåndværkere formodes at være kommet fra den færdiggjorte kirke i Ratzeburg omkring 1220.
    Kirkeindvielse (alterindvielse) fandt sted 1236.
    1240 blev der indkøbt glasvinduer med farvede motiver til kirken.
    Navnet blev dog fra 1250 fortrængt af Neukloster in Sonnenkamp.
    Klostret var Benediktinerkloster til 1245.
    Fra 1245 var klostret cisterciensisk og formodentligt på grund af det store Doberankloster i nærheden.
    Første domumentation for cisterciensisk godkendelse er fra 1267 i godkendelsesbrev fra pave Clemens IV [4230p].
    1400 ca. opførtes priorindebolig sammen med en administrationsbygning og en virksomhedsbygning.
    1586 ca. udbyggedes det 8 meter høje ottekantede klokketårn til 24 m. Der er frise for hertug Ulrich og hertuginde Elisabeth.
    1592 vides visse af bygningerne nedrevne og komplekset forfaldent.
    1865 første restaurering af komplekset.
    1989 brændte klokketårnet og den store klokke fra 1752 blev ødelagt.
    1994-1999 klokketårnet blev genopbygget.

  7. Personer med tilknytning til bygningshistorien
    Obotritfyrsten Niklot faldt i kampen mod Henrik Løwe, Niklots søn, Pribislaw blev kristnet og efter 1167 indgik han lensaftale med Henrik Løwe.
    1160 blev Schwerin Stift grundlagt, første biskop var Berno, der havde måtte love at oprette et nonnekloster i stoftet.
    Pribislaws søn, Heinrich Borwin I, var deltager i grundlæggelsen af nonneklosteret i Parkow.
    Biskop Brunward af Schwerin grundlagde 1219-klosteret Sonnekamp efter det latinske "Campus Solis".

  8. Begivenheder med tilknytning til bygningshistorien
    1552 hentede hertug den lutherske præst Joachim Reimers til klosteret.
    1555 blev klosteret nedlagt, og tilhørende værdier tilfaldt hertugen.
    Nonnerne fik ved et legat fortsat ret til at bo i bygningerne, hvilket varede til efter 1581.
    Ved freden 1648 efter Trediveårskrigen tilfaldt området Sverige, og der blev indrettet domstol i de tilbageværende klosterbygninger.
    1803 pantsatte Sverige sine tyske besiddelser til Mecklenborg.
    1863 blev der indrettet lærerseminarium i nogle af bygningerne.
    1864 blev der indrettet blindeinstitut i nogle af bygningerne.
    Der bor i 2008 i Neukloster ca. 4.500 indbyggere.

  9. Kilder med reference til kildefortegnelsen
    FRIEDRICH, VERENA, 2008: Neukloster Mecklenburg - St. Maria im Sonnenkamp [10386]

Kildelitteratur

Læs om kildelitteratur generelt til historiske artikler.
Læs om kirkebygning og bygningselementer.



  Opdateret 2020-05-14.
 
  Videre til religionshistoriske sider Retur til  toppen af siden 
  Retur til  ordensvæsen - oversigt Retur til hjemmesidens  forside