»still professed by the nations .... in arts and learning as well as in arms«,hvor han altså giver et lille spark til
»by the industry and zeal of the Europeans«.Gibbon er klar over den forskel, der ligger i at bedømme kristendommen som teolog og som historiker [Afsnit 2, p 93], derved forsøger han at sikre sig, at kritikerne ikke bedømmer ham på forkert grundlag (hvilket alligevel skete).
»[jøderne]... imiterer enhver fantastisk ceremoni fra de arabiske telte...«Og Gibbons statistik, der er ganske ubekræftet
»Jøderne havde nok sjældent flere tilhængere end frafaldne«.På side 96 er
»... the conquest of the land of Canaan was accompanied ... with so many bloody circumstances, that the victorious Jews were left in a state of inconceivable hostility with all their neighbours«.Med dette baggrundstapet går Gibbon over til at forklare [p 97], hvorledes de kristne tilbød Verden en tro, der var:
»...armed with the strength of the Mosaic law and delivered from the weight of its fetters«.Han fremhæver kristendommens egnethed til at blive verdensomfattende: »spiritual worship, equally adopted to all climates, as well as to every condition of mankind«, og han drager en retorisk god parallel ved at sige, at initieringen - dåben - nu ikke længere er et spørgsmål om blodsudgydelse (omskæringen), men kan klares med vand, og i stedet for at være for de udvalgt (Abrahams efterkommere), så er den nye religion for alle. Her er der virkelig tale om ændringer fra de hedenske religioner, og det kunne være interessant at undersøge, hvorledes de øvrige verdensreligioner i forhold til kristendommen har et med valgbarhed m.v.
»This reason had been often guided by their imagination, and that their imagination had been prompted by their vanity«.- Så meget for deres filosoferen.
»Så snart en forbryder det mindste fortrød sine gerninger, blev han opfordret til at vaske skylden bort i dåbsvandet« [p 116 - 3. afsnit]Og når disse syndere kom rensede ud, fik de ofte lyst til ikke alene at leve et lydefrit liv, men også at indgå i en evig tilstand af anger. Da de skriftkloge ikke var så kloge endda, blev deres lærdoms- eller doktrinale konklusioner ofte meget bogstavelige taget fra de hellige skrifter, hvor senere generationer fortolkede skrifterne mere fleksibelt [p 118].
Retur til toppen af siden. | |
Retur til forsiden for historieartikler. | Retur til historieafsnittets forside |
Retur til hjemmesidens forside | Opdateret d. 9.9.2009 |