Burgund

Burgunderne og Burgunderriget

Opdateret 19. marts 2008.

Burgundernavnet
Områdefordeling fra folkevandringen til Den Franske Revolution
Moderne områdefordeling
Kilder til historien
Hjemstavnen
Burgundere i folkevandringstiden
Burgunds historie 600 til 1400
Burgunds historie 1400 og senere
OVERSIGT OVER TILHØRENDE GENEALOGIER
Kilder

Navnets oprindelse kan stamme fra den middelalderlige latinske og nordiske betegnelse for Bornholm, nemlig Burgundarholm = Burgundæholm og Borghundholm, som det kendes fra Valdemars Jordebog.

Den latinske form er Burgundia og folkeslaget kaldes for burgundere, på latin burgundii og burgundiones, som bl.a. er nævnt hos Plinius den Ældre, selv om det er tvivlsomt, om det virkeligt var dette folk, han beskrev.

I den moderne franske form er navnet Bourgogne. Brugen af Bourgogne og Burgund er meget blandet og i mange værker er der ikke konsekvens i brugen. I genealogierne for Holland, Belgien, Lothringen og Flandern med flere er de normalt brugte titler ofte bibeholdt, men Bourgogne og Burgund er altså et og det samme. Her i teksten er Bourgogne kun brugt om de nutidige områder.

OMRÅDEFORDELING FRA FOLKEVANDRINGSTIDEN OG FREM

Område	År	Detaljer om område og forløb
KONGERIGET BURGUND	400-440	Burgunderne dannede første kongerige ved Rhinen med hovedsæde i Worms
KONGERIGET BURGUND	443-843	Burgunderne migrerede til området omkring Saône og Rhone og dannede det andet kongerige med Lyon som hovedby. Burgund deltes i 843 i forhold til Saône, så der dannedes to riger:
HERTUGDØMMET BURGUND	843	VEST: Området vest for Saône, det mindste, forblev et kongerige, Regnum burgundiae under den franske krone, men fyrsten fik titel af hertug, og området blev normalt omtalt som hertugdømmet og fortsatte som hertugdømme indtil 1477, hvor det indlemmedes under kronen. Fra 1477 til 1529 opretholdt Habsburgerne hertugtitlen for området, men uden reelt indhold i kravet. 1529 handledes der med Habsburgerne, der afstod fra hertugkravet i Vestburgund mod at få rettighederne i Flamsk Burgund.
KONGERIGET BURGUND	843	ØST: Området øst for Saône, der fortsat omtaltes som Kongeriget Burgund. Østburgund deles efter Lothars død i en norddel og en syddel.
ØVRE BURGUND	855	NORDDEL: Den nordlige og øvre del tildeltes Lothar II og indgik i en periode i Lothringen inden 869.
NEDRE BURGUND = KONGERIGET PROVENCE = KONGERIGET ARLEAT = CISJURANSKE KONGERIGE	855	SYDDEL: Den sydlige del tildeltes Karl den Skaldede og kaldtes for Regnum provinciae med hovedby først i Vienne og senere i Arles, hvoraf navnet Arelate. Ved Karls død deltes det igen.
ØVRE BURGUND = TRANSJURANSKE KONGERIGE	859	Burgund - fra Rhinen til Lyon og vest for Jurabjergene. Det blev styret af hertuger under den tyske kejser. Nordvest for riget lå Frigrevskabet Burgund. Det indgik fra 933 igen i Nedre Burgund.
NEDRE BURGUND	863	Riget deltes, og Lothar II fik en del, mens Kejser Ludvig II, 863 - 875, fik den anden del, der arvedes til Karl den Skaldede og derefter Ludvig den Stammende, og endelig den valgte grev BOSO, 879 - 887, og kejser Ludvig den Blinde, 887 - 928. Transjuranske Burgund indgik derefter igen i Nedre Burgund, idet Hugh = Hubert i år 933 byttede området for Lombardiet, og dermed forenede Nedre Burgund med Øvre Burgund.
FRANCHE COMTÉ = BURGUNDISKE FRIGREVSKAB	867	Det Burgundiske Frigrevskab eksisterede fra 867 til 1678. Det deltes i: Det Cisjuranske Burgund vest for Geneve- og Neuchatelsøerne, og Det Transjuranske Burgund, der er området øst for de to søer i nuværende Schweiz. Cisjuranske Burgund bliver omtrent til Franche Comté.
ØVRE BURGUND	869	Øvre Burgund deltes ved Mersentraktaten, så den ene del gik til Karl den Skaldede, og den anden del gik til Ludvig den Tyske.
BURGUND	933	Øvre og Nedre Burgund forenedes og indgik sammen med kongeriget Arles / Provence i et rige.
KONGERIGET ARLES = BURGUND	1032	Indgik under den tyske kejsers riger som kongeriget Arles.
BURGUND	1477	De enkelte burgundiske dele annekteredes af Frankrig. Det Burgundiske Hertugdømme, der blev til det moderne Bourgogne.
BURGUND = FRANCHE COMTÉ	1678	Grevskabet Burgund blev ved Nijmegentraktaten indlemmet i Frankrig.

MODERNE OMRÅDEFORDELING

Som det ovenstående specificeredes har navnet Burgund været knyttet til flere områder: Der har været et Burgunderrige omkring Worms, senere omkring Lyons, og i flere århundrede har det udgjort størsteparten af Sydøstfrankrig.

Der har i senmiddelalderen og tidlige renæssance været et Burgunderrige i områder i Holland-Belgien, og i moderne tider findes der regioner og provincer i Frankrig med Burgundnavnet i den moderne franske form af Bourgogne.

Burgundnavnet har fra senromertiden og til i dag været knyttet til kongeriger, hertugdømmer og grevskaber, og der har samtidigt eksisteret burgunderhertuger og burgundergrever.

I dag består den franske region Bourgogne af departementerne Côte-d'Or, Nièvre, Saône-et-Loire og Yonne med regionalhovedstad Dijon.

KILDER TIL HISTORIEN

I romertidens sidste del nævnes folket af Orosius, der dog kun fastslår, at de kommer fra Burgi uden at stedfæste navnet, men det var i Germanien under feltherren Tiberius, den senere kejser fra år 14 til 37, altså tidligere end folkevandringerne.

I Thorsteins Saga om vikingernes togter berettes det, at Veseti bosatte sig på Borgunds Holm = Bornholm, hvorfra ætten spredte sig.

Den romerske historiker Ammianus Marcellinus, der blev født omkring år 330 i Antiocha, skrev om burgunderne i sin historie (i Bog XVIII, 2, 15), der dækker perioden fra ca. 96 til 378, men hvoraf kun bindene fra 353 til 378 i dag kendes. Ammianus mente, de var efterkommere af romere, der var udvandret tidligt i historien.

Fra Vita Sigismundi fik middelalderens burgunderne deres historietradition om hjemstavn ved Østersøen, og fra denne kilde opretholdt de deres mundtlige beretningstradition.

HJEMSTAVNEN

Om dette germanske folks oprindelse virkelig er Bornholm kan ikke med sikkerhed fastslås, men dets oprindelige hjemstavn menes at være rundt sydkysten af Østersøen, og flere kilder skriver, de første spor af stammen var fra områder i det nuværende Polen.

Der er udbredt enighed om, at burgunderne opholdt sig ved Vistulafloden i det første århundrede, hvor de blev trængt af gepiderne = gepidae.

Herfra migrerede de mod sydvest og opholdt sig en overgang omkring Mainz og nord for alemannerne. Fra Mainzområdet plyndrede de ind over den romerske grænse til Gallien, hvor de år 277 blev besejret af kejser Marcus Aurelius Probus (Kejser 1150K).

Som overvundne af romerne blev de, som det var kutyme hos romerne en overgang føderater, dvs. knyttet til Romerriget som forbundsfæller mod ydre fjender og med en vis ret til at bosætte sig på romersk omårde mod at sværge troskab til Rom, men med mulighed for at opretholde egne love og sædvaner.

KRONOLOGI FOR FOLKEVANDRINGSTIDEN

År 369
Under kejser Valentinian I bistod burgunderne denne mod alemannerne, som de besejrede, men senere blev burgunderne selv besejret af gepiderne.

År 373
Burgunderne omtaltes i romerske kilder som parter i kampe ved Rhinen.

År 406
Burgundere deltog i Radagais togt ind i Italien. Samme år var der plyndringer ind i Gallien.

År 413
Burgunderne dannede et centrum ved Rhinen og krydsede floden og oprettede hovedby i Worms under kong Gundahar = Gundicar. Det var det første burgundiske kongerige.

År 435 til 437
Wormsriget smuldrede igen under - først kampe mod den romerske hær under Aëtius - og dernæst kampe mod hunnerne. Under slaget blev burgunderkongen Gundahar dræbt † 437. I hht. Prosper i Chronica Gallica fra 452. Hændelsen blev senere grundsubstansen i Niebelungkvadet.

År 443
Burgunderne blev presset mod syd langs Rhinen, og hærføreren Aëtius gav den decimerede burgunderklan opholdssted i Sapaudia = Sabaudia, det nuværende Savoyen, der ligger mellem Rhone og Schweiz, omtrent fra Lyons til Genevesøen. Den første konge her var Gundioch.

År 473-474
Kong Gundioch døde, og riget deltes mellem hans tre sønner, men efter nogle år var magten samlet hos sønnen Gundobad, der regerede 474 til 516. Burgunderne var på dette tidspunkt arianere.

År 500 ca.
Burgunderne tilkæmpede sig større områder, især mod syd. Under kong Gundioc og kong Gundobad blev Lyons hovedby.

År 510 ca.
Kong Gundobad udstedte flere lovkomplekser. Det vigtigste var Lex Gundobada = Lex burgundionum, eller med en mere korrekt titel: Liber Consitutionum sive lex Gundobada for sine klanfæller og Lex Romana burgundionum for sine romerske og galliske undersåtter. Lovkomplekserne blev udgivet i løbet af cirka 20 år omkring år 500; de sidste dele af sønnen Sigismund. Disse love blev anvendt de næste 300 år, og havde lokalt i Sydfrankrig betydning endnu senere.

År 516
Kong Gundbad døde og frankerne begynder at trænge ind på burgundisk område.

År 534
Merovingerfrankerne under kong Clodevig besejrede burgunderne og indlemmede området i Franconia.

År 561
Frankerkongen Clothar I døde, og riget deltes mellem hans sønner, så Guntram fik kongeriget Burgund og ekstra stiftet Arles i Provence og området Val d'Aosta øst for Alperne. Dette rige havde selvstændighed, indtil merovingerkongen Karl Martel underlagde det Austrasia omkring 730 - 732.

BURGUNDS HISTORIE FRA 600 TIL 1400

År 800
Fortællingen om hjemstavnen rundt Østersøkystens sydbredder - og dermed også muligvis Bornholm - er ikke ældre end karolingertiden, altså ca. år 800.

År 843
Verduntraktaten opdelte Burgund, så vestdelen - vest for Saône - indgik i Frankerriget som et separat hertugdømme, eng. The Duchy of Burgundy.

Den østlige del indgik i kong Lothars rige, der starkte sig ned gennem Nordeuropa mellem Frankrigog Tyskland. Lothars rige blev efter hans død i 855 - eller rettere allerede ved hans abdikation - genstand for magtkampene mellem det vest- og østfrankiske rige.

År 879
Lothars rige smuldrede efter hans død. Hertugdømmet blev i 879 blev overtaget af grev Boso af Vienne eller Bosco, der udråbte sig til konge over området.
Det Cisjuranske Burgunderrige, blev senere udskilt.
Kong Boso var gift med kejser Louis IIs datter Irmengard.

År 884
Kong Bosos bror, Richard af Autun, tildeltes hertugdømmet Burgund = området nord for kongeriget Arelat mod syd. Dette hertugdømme blev senere arvet af capetingerkongerne i Frankrig.

År 888
Rudolf I af Germania, † 912, besejrede Bososlægten og inddrog de nordligste dele under sit rige som Det Transjuranske Burgunderrige = Øvre Burgund.
Østburgund blev delt i det Nedre Burgund = Cisjuranske Burgund og det Transjuranske Burgund = Øvre Burgund.
Rudolf lod sig krone til konge over riget, der strakte sig over det nuværende Franche Comté og noget af Schweiz. Fra ca. 931 inkluderede det også alt land øst for Saône samt Provence.

** NOTE**
Rudolf I, * 859, † 25/10 912, blev i 888 valgt til konge af Øvre Transjuranske Burgund. Han tilhørte Welffamilien i Germania, og hans fader var grev Konrad af Auxerre, der er et område nord for Nevers og hertugdømmet Burgund. Rudolf blev en kraftfuld hersker, og efter kong Karl den Tykke var afsat i 887 eller 888 blev Rudolf ved rigsdagen i Maurice valgt til konge. Rudolf forsøgte attage Lothringen og Elsass med magt, men måtte afstå fra det, til gengæld fik han kongeværdigheden over sine burgundiske områder. Stridigheder mellem Rudolf og hans hovedmodstander Arnulf af Kärnten fortsatte indtil 894.

Rudolf havde mere held med sig på det ægteskabelige område. Her fik hans sin datter Adelaide gift med Ludvig den Blinde af Provence, og datteren Willa gift med Boso af Toscana. Sin søster Adelaide fik han gift med hertug Richard af Burgund.

Der er tale om en anden person end hertug Rudolf II af Burgund, der blev konge i Frankrig (Fr. 912).
*** --- ***

År 933
De to dele, Øvre og Nedre Burgund, blev 930 eller 933 forenet i et kongerige under Bosos søn, Rudolf II † 937. Det forenede rige blev fra ca. 1200 efter hovedbyen Arles nu også kaldt for Det Arelatiske Kongerige.
Bosos bror Richard blev hertug i området vest for Saône, og dette område bevarede navnet Hertugdømmet Burgund.

År 1002
Hertugdømmet Burgund - altså landet vest for Saône - blev indlemmet i den franske kongeslægts, capetingernes, magtbase som et len med Dijon som hovedstad.

År 1027
Kejser Konrad fik en tidligere overenskomst mellem kejser Henrik II og hans søstersøn Rudolf III om arvedeling af Burgund fornyet i 1027. Efter aftale skulle Tyskland efter Rudolf IIIs død arve Burgund.

År 1032
I 1032 døde kong Rudolf III, og Burgund fik personalunion med Germania under kejser Konrad II og udgjorde sammen med Lombardiet og Tyskland nu kejserriget.

I den franske del blev hertug Henrik I i 1032 fransk konge, og han forlenede Burgund til sin bror Robert og søn af Kong Robert II, hvis slægt styrede området til 1361, hvor slægtens mandlige linje uddøde.

År 1100
De betydelige klostre Citeaux, fra 1098, og Cluny, der var grundlagt allerede i 910, og Clairvaux, oprettedes i Burgund.

År 1146
Valfartskirke af store dimensioner byggedes i Autun for martyren Sankt Lazarus' grav.

År 1200
Fra omkring år 1200 bliver det Nedre Burgund = Provence omtalt som Kongeriget Arelat, men det har eksisteret fra 933. Det er kun navnet, der kommer til nu. Navnet Burgund anvendes derefter hovedsageligt om hertugdømmet vest for Saône, og navnet grevskabet Burgund om landskabet, der nu hedder Franche Comté.

År 1335
De to dele af Burgund blev forenet fra ca. 1335 indtil 1361, hvor Vestburgund blev fransk krongods og Franche Comté gik til de flanderske hertuger.

År 1361
Hertug Philip af Rouvres (Flandern B-300) døde 1361 uden mandlige arvinger i slægten, og kong Jean II le Bon (Fr. 017) = Johan II forlenede det til sin søn Philip II den Dristige (Fr. 017A), regerede 1363 til 1404 og blev den første Valois-hertug i Burgund.

Han var gift med arvingen til de flamske områder, Margaret af Flandern, og havde allerede fået Frigrevskabet Burgund forlenet af den tyske kejser Karl den IV. Det var politisk en situation med muligheder for en god politiker: to len forenet hos samme fyrste, men hørende under to forskellige overherrer. Situationen blev da også udnyttet til en høj grad af selvbestemmelse, og riget voksede sig i de kommende år kraftfuldt og rigt, ikke mindst gennem erhvervelsen af flamske områder - se nedenfor.

År 1369 + 1384
Marguerite af Flandern (Flandern B-300) = Margaret blev gift med hertug Philip. Marguerite arvede efter sin far, grev Louis of Mâle (Flanders B-290), i 1384 områderne:
   Grevskaberne Nevers (mellem Loire og Autun i hertugdømmet Burgund) dog kun til 1404,
   Rethel (ligger vest for Luxemburg),
   Artois (syd for Flandern),
   Flandern og
   Franche-Comté = Frigrevskabet Burgund.
Det var en række territorier, der geografisk lå fjernt fra hverandre.

År 1384
Hertugerne af Burgund regerede fra 1384 til 1530 Det Burgundiske Nederland inklusive Luxemburg og en del af det nordligste Frankrig.

BURGUNDS HISTORIE FRA 1400

År 1404 til 1477
Efter Karl VI den Vanvittige var erklæret mental uegnet til at regere, var sønnen Johan den Uforfærdede regent, men blev dræbt - eller myrdet - 1419 ved slaget ved Broen ved Monteraeu af broderen, den senere kong Karl VII.

Den dræbtes søn, Philip den Gode efterstræbte med hjælp fra England faderens mordere indtil 1435.

Under de efterfølgende hertuger:
   Johan den Uforfærdede, 1404-1419,
   Filip den Gode, 1419-1467, og
   Karl den Dristige, 1467-1477
blev yderligere områder indlemmet, og ved indgangen til det 16. århundrede strakte Burgund sig fra Maas og Rhinens udløb til Genevesøen.

År 1430
Burgundiske styrker fangede Jean d'Arc og overgav hende til de engelske styrker på kontinentet.

År 1435
Ved freden i Arras måtte kong Karl VII give afkald på lensretten for Burgund, og hertug Philip den Gode havde forøget sine besiddelser i det flamske område ved bytte og køb, så han nu beherskede også:
   Hainault fra 1428 eller 1432,
   Flandern,
   Namur fra 1421,
   Brabant og Limburg fra 1430,
   Holland (delvis) og Zeeland fra 1432,
   Luxemburg fra 1441 eller 1443 og
   Geldern fra 1473.

År 1441
Hertug Philip udpegede Bruxelles som hovedby for centralregeringen af de flamske områder.

År 1464
Stænderforsamlingen, Estates-General mødtes første gang i Rådhuset i Brügge den 9. januar 1464. Der var valgt repræsentanter for Artois, Boulonnais, Brabant, Douai, Flandern, Hainault, Holland, Lille, Mechelen, Namur, Orchies og Zeeland.
Der blev taget skridt til en centralisering af forholdene og administreringen af de forskelligartede områder, og praktiske forhold som fx mål- og vægtforhold forsøgtes reguleret.

År 1466 til 1477
Hertug Karl den Dristige erobrede Alsace og Lorraine. I 1467 blev Philip den Gode efterfulgt af sønnen Karl den Dristige, der samtidig var greve af Charolais, et område syd for hertugdømmet, ca. vest for nutidens Macon.
I 1469 fik han i pant desuden Elsassområdet fra hertug Siegmund af Østrig, og ved kamp besejrede han områder i Lothringen, der lå mellem hans sydlige og hans flamske områder.

Denne magtkoncentration passede dog hverken Frankrig eller Tyskland, og mod to så store allierede kunne Karl den Dristige ikke stå sig, og han blev besejret 1476 i slagene ved først Granson den 1. marts og senere ved Murten den 22. juni 1476.

År 1477
Fra 1476 havde Lothringens hertug generobret sit hertugdømme, og da han den 5. januar 1477 i slaget ved Nancy mødte hertug Karl den Dristige, faldt denne, og Det Burgundiske Rige smuldrede, så de sydlige dele - på nær området Franche Comté - blev inddraget under den franske krone, mens de flamske dele forblev i Karls datter Maries magt og gennem hendes ægteskab fra 1479 med den habsburgske fyrste Maximilian overgik de denne slægt. Marie døde 1482.

Denne overførsel af områder så tæt på og på fransk territorium til Habsburgerne passede ikke den franske kong Louis XI, men han kunne ikke forhindre det. Louis fik dog hertugdømmet Burgund vest for Saône - Rhone samt Picardiet i NW-Frankrig ind under Frankrig.

År 1482
Ved freden i 1482 i Arras gik Flandern til Habsburgerne og ved freden i Senlis i 1493 gik det østlige Frigrevskab Burgund ved Schweiz også til Habsburgerne, altså til Maximilian og den afdøde hertugs datter Marie. Efter Maries død i 1482 fik Maximilian dog kun regentværdigheden på vegne af hans og Maries søn Philip den Smukke.

År 1493
Fra 1493 var Franche-Comté i Habsburgernes magt, sikret yderligere ved aftalen af 1522 i Saint-Jean-de-Losne, der bekræftede grevskabets neutralitet i stridighederne mellem de franske og tyske konger og kejsere.

År 1506
Efter Philip den Smukkes død i 1506 gik de burgundiske områder med de flamske og frigrevskabet i arv til hans søn, den senere kejser Karl V.

De burgundiske fyrster, der regerede Nederlandsk Burgund var:

Philip den Dristige med frue Margaret III af Flandern fra 1384 - 1405
Johan den Frygtløse fra 1405 - 1419
Philip den Gode fra 1419 - 1467
Karl den Dristige fra 1467 - 1477
Marie af Burgund fra 1477 - 1482
Philip den Smukke fra 1482 - 1506
Karl V fra 1506 - 1555

År 1548
Fra 1548 blev Frankrig og Habsburgerne enige om forholdene ned midt gennem Europa, og ved Karl Vs ordning af De tyske kredse, hvor den burgundiske fra 1555 eller 1556 blev styret af Karls søn, Philip II af Spanien.

År 1648
Ved freden i Westphalen blev Habsburgernes magt over Burgundområderne bekræftet. Der var dog flere ændringer i magtforholdene mellem Frankrig og Habsburgerne i årene indtil den Franske Revolution.

År 1631 til 1789
De franske Burgundområder blev styret af hertuger af Condé-slægten. Ved Den Franske Revolution blev de gamle rigsgrænser ophævet, og de administrative inddelinger derefter benyttede navnet Bourgogne.

År 1678
Ved freden i Nijmegen i 1678 indgik Franche Comté efter 185 år under tysk / spansk styre til Frankrig. Forinden havde Habsburgerne måttet afstå flere områder i Beneluxområdet.

Efter den Franske Revolution forsvandt de franske Burgunddele i departementerne Côte-d'Or, Saône-et-Loire og Yonne.

OVERSIGT OVER TILHØRENDE GENEALOGIER

Konger af Burgund - de tidlige kongeriger og Arelat;
Hertugerne af Øvre Burgund - under Det Karolingske Rige 855-1032;
Hertuger af Burgund - Vestburgund;
Grever af Franche Comté - Cisjuranske Burgund;
Fyrsterne over Provence;
Hertugerne af Nederlandsk Burgund;

KILDER

[7325]    The Oxford Classical Dictionary, edited by M. Cary et al., Oxford UP, 1949.
[- - - -]   Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendal, 1995 ff.
[- - - -]   Salmonsens Koversationsleksikon, 2. udgave, Gyldendal, 1914 ff.
[- - - -]   Encyclopedia Britannica, 15th Edition, 1991.
[10049] Atlas of Medieval Europe, David Ditchburn et al., editors; 2nd Edition, Routledge, 2007.
[5366]    Monarchs Rulers Dynasties and Kingdoms of the World, R. F. Tapsell, ed. T&H, 1984.

Jørgen Marcussen

Opdateret d. 19.3.2008.
Back to reference front page