Usyret brød blandet med olie og duftrøgelse. Der brændes en håndfuld, og resten spises af præsten. Obligatorisk del af måltidsoffer. | |
Offer af et handyr, der ikke spises, men brændes helt. Præsten får huden efter ofringen. | |
Et drikoffer skal afgives sammen med brændoffer og måltidsoffer. Normalt er offergaven vin, men øl er nævnt. Guldskåle kan anvendes til at frembringe offeret i. | |
Forsoningsofferet kan være et brændoffer. Det indeholder et betydeligt element af gengældelse. | |
Offeret er det samme som løfteoffer. En særlig grund er ikke nødvendig for ofringen. Der kan benyttes andet end et førsteklasses dyr. Offeret kan spises over to dage. | |
Førstegrødeofferet består af byggryn, der er ristede over ilden. | |
Typen anvendes ved indsættelse af præster. Det er et måltidsoffer, og der ofres en vædder. Blodet fra offerdyret smøres på præsterne. Kødet spises af præsterne. Der må ikke levnes noget. | |
Løfteofferet gives af en person, når han har opnået det, som han afgav løftet for at opnå. Det kan være et brændoffer eller et måltidsoffer. Dyrene skal være af første kvalitet. Hvis det er et måltidsoffer, kan det spises over to dage. | |
Mennesker ofres ikke, efter Gud afstod fra at få de førstefødte. Gud gav regler for løskøbelse fra pligten til at ofre alt førstefødt. Da kun spiselige væsener må ofres, og mennesker ikke må spises, så kan de heller ikke ofres. Isak kræves som offer, men det afværges, derfor undgår Bibelen et modsætningsproblem. | |
Måltidsoffer må kun gives af spiselige dyr. De kan både være handyr og hundyr, men ikke jagtdyr. Ofringen begynder med håndspålæggelse, derefter slagtning og partering. På alter brændes fedt, nyrer og leverlap, da det er Herrens part. Blodet slynges på alterets sider og løber i jorden. Højre lårstykke gives til præsten, der frembærer offeret, og brystet til præstekollegiet som en slags afgift. Resten koges af offerbringeren og spises af ham og hans familie. Afgrødeoffer og drikoffer er obligatoriske dele af måltidsoffer. | |
Røgelsesofferets indhold er Virak er obligatorisk ved afgrødeoffer. Der er tre grader af røgelsesoffer: 1. stødt vellugtende røgelse til brug på forsoningsdagen. 2. vellugtende røgelse, der brændes dagligt på røgelsesofferalteret. 3. almindelig røgelse, dvs. virak, der brændes ved afgrødeoffer. Virak er gummiharpiks fra Stakte betyder dråbe, betydningen er usikker, men sandsynligvis er der tale om en dråbe myra eller styrax officinalis fra Levanten. | |
Slagtofferet er nævnt i 1. Samuelsbog Kap. I vers 21 og Kap. II vers 12ff. Mens kødet kogte, kunne præsternes tjener (altså ikke dem selv) komme med en trebenet gaffel og stikke den i kødet. Det der kom med op på gaflen, kunne præsterne beholde. Denne handling måtte først foretages, når fedtet var smeltet fra, da dette senere skulle brændes af på alteret som Herrens part. | |
Se syndoffer. I det NT er det forbundet med Jesus død, men ikke et offer som gave. | |
Syndofferet indleder offerceremonien og kan have forsonende betydning. Der er forskel på uforsætlig synd, hvor offeret er en tyrekalv, og på forsætlig synd. Er sidstnævnte begået, skal der oftest en straf til, før der kan sones. Syndebukken blev på forsoningsdagen pålagt folkets synder og derefter drevet ud i ørkenen. | |
Takofferet er den fornemste grad af måltidsoffer. Dernæst kommer løfteoffer og så frivillighedsoffer. |
Revideret 21. april 2007. | Retur til toppen af siden. |
Retur til forsiden for skriftafsnittet. | Videre til religionshistoriemappen |
Retur til religionsforsiden | Retur til hjemmesidens forside |