Hvide munke. Norbertinere. Ordo Praemonstratensis. Eng. Order of the Canons Regular of Prémontré = O.Praem. = O.Prem. White Canons, Norbertines.
Motto: Rede til ethvert godt værk.
1121 af St. Norbert af Xanten (1080-1134) = Den Hellige Norbert af Xanten i Prémontré = Præmonstratum, der betyder 'det i forvejen anviste sted' og ligger i nærheden af Laon i Nordfrankrig. Ordenen blev stadfæstet i 1126 af pave Honorius II.
Kjortel = talar, skapular og bælte = cingulum eller skærf, alle af hvid uld. Rochett (= ??) om sommeren ved korbøn samt hvid baret. Udenfor: hvid mantel - om vinteren med hætte og krave, evt. hvid hat. Almucia af og til.
Lægbrødre havde grå dragt.
Hovedkloster i Prémontré i Champagne. De nordiske klostre hørte under provinsen kaldet Circaria Daciae (kendes også fra en liste fra 1320 som: Circarie Dacie et Norwegie). I denne provins lå de danske klostre i Børglum og Vrejlev. Iht. Lorenzen [KB-VI p.5] blev der i denne orden oprettet fem munkeklostre og et nonnekloster i Danmark i løbet af 70 år.
I Skåne var der klostre i Tommarp (fra 1155-1160), Öved (c.1160), Lund, Vä - senere flyttet til Bäckaskog som "Insula sanctae Trinitatis" med bevaret kirke. Endvidere i Dragsmark i Bohuslän, og i Norge i Tønsberg. De nordiske klostres moderkloster lå i Steinfeld i Tyskland.
Dragsmark blev muligvis grundlagt fra Børglum i 1234, nedlagt kort før reformationen.
Børglum blev oprettet som stiftshovedsæde fra omkring 1060 og klostret blev et datterkloster af Steinfeld i Eifelregionen i Tyskland. Ærkebiskoppen i Bremen, Adelbert, udnævnte den første biskop, der hed Magnus, men han druknede undervejs ved passagen af Elben, og i stedet udnævntes Albrecht til biskop. Da han nåede frem til Børglum må der være etableret en form for domkapitel, men der vides ikke meget herom. Formodentligt oprettet på samme sted, hvor der allerede lå en kongsgård, som kan være blevet overtaget efter Knud den Helliges uddrivelse fra Nordjylland i 1086. Det første domkapitel levede under Augustinerreglen. Dokumentation for bispesæde her findes fra mellem 1134 og 1139. [Riemann]
Det er specielt for dette bispesæde - der omfattede Vendsyssel, Thysyssel med Hanherred og Mors - at der ikke opstod en by rundt om det. Man regner med, at det skyldes den allerede grundlagte by Hjørring, der vedblev at være hovedbyen i stiftet.
Beliggenheden af den første kirke kendes ikke. Der er fundet murrester forskellige steder uden om det nuværende kloster, og nogle af disse kan være fra kongsgården og andre kan være fra den første kirke.
Den nuværende klosterkirke
Børglum præmonstratenserkloster blev grundlagt i slutningen af 1100-tallet, og da lå kirken et andet sted. Den nuværende kirke er viet til Vor Frue. Kirken har gennemgået en del ændringer. Den blev påbegyndt omkring 1220 som en treskibet basilika med korsskæring i romansk stil, og den blev ikke færdig før omkring 1300. Byggematerialet er kvadrer, og i de sidst færdiggjorte dele er der brugt gotiske stilelementer. Hvælvinger omkring korsskæringen blev først indsat, og senere ved middelalderens slutning blev hele kirken overhvælvet, hvorfor der måtte foretages nogle ændringer.
Efter reformationen blev dele af kirken nedrevet under kong Frederik II, så der i dag ikke er noget af korsarmene tilbage, og en del af sideskibene mangler også sammen med enkelte kapeller.
Børglum var et datterkloster af Steinfeld i Eiffel. De første munke kom derfra.
Som domkapitel for Vendsyssels biskop var ledelsen speciel, idet biskoppen ledede klosteret med en provst, der forestod klosterlivet og med en prior til hjælp. Nogle af provsterne var også stiftets biskop. Blandt provsterne, præpositi, kendes følgende:
Olaf Glob omkring 1250,
Johannes omkring 1304,
Trugillus omkring 1337,
Olof fra 1355,
Jens Nielsen Panther 1401- ca. 1440,
Jon Jensen 1445-1457,
Mads Smalsted omkring 1453,
Anders Jakobsen 1462- ca. 1478,
Niels Styggesen Rosenkrantz 1478-1486,
Simon Læssøe 1486-1497,
Laurids Vesteni 1493- ca. 1497,
Erik Walkendorf 1498-1500,
Anders Walkendorf 1500-1507,
Antonius Fürstenberg 1507-1519,
Niels Styggesen Rosenkrantz 1520-1533,
Stygge Krumpen 1533-1536.
Forbindelsen til Vestervig kirke er dokumenteret for biskop Kjeld fra 1120'erne, men han havde ikke sin bispestol i Vestervig. Han havde tilknytning til kirken og kan være født der, men han var ikke biskop der. Spørgsmålet om en kortvarig stiftsøvrighed i Vestervig betvivles i stigende grad af nutidens forskere. Hvis den har eksisteret, har det været før 1136.
Om funktioner i klostret i Børglum
Den pligtige skoleundervisning på domskolen formodes at have fundet sted i vestfløjen. I kilderne nævnes specielt dronning Margrethe I's gave af brød m.v. for disciplene i 1389. [LO-VI p.111]
Klosterbiblioteket indeholdt ved reformationen 162 bøger, der på smidig vis ser ud til at være endt i magister Henrik Gerkens (= Geriksen) besiddelse. Gerkens døde i 1569 uden arvinger, og hans ejendom overgik til kronen, og kongen forærede ved gavebrev i 1573 Ålborg Katedralskole bøgerne. Et bibliotek af denne størrelse var betydeligt ved reformationen.
[Nye Kirkehistoriske Samlinger V 1869-71 pp. 783]
Vrejlev præmonstratenserkloster for nonner
Vrejlev nonnekloster blev grundlagt fra Børglum mellem 1200 og 1225. Det var indviet til Sankt Nikolaj. Korfruernes Kloster. Fra anden kilde opgives klosterets grundæggelse varierende fra 1216 til 1254, kirkebrochuren siger 1230. Kirken, der er påbegyndt tidligere end klosteret, er fra ca. 1160. De to klosterbygninger er adskilt fra kirken af vejen tværs gennem klostergården: Nonnefløjen med aksen E-W og mod syd for denne og vinkelret derpå endnu en klosterbygning.
Vrejlev var måske en overgang et dobbeltkloster.
Kvaderstenskirken, der i katolsk tid havde tre skibe, har i dag kun midterskib og nordlige sideskib. Da sideskibet er blevet forhøjet, og begge skibe er under samme tag, så bliver typen i dag en halkirke. Koret er ombygget fra halvcirkel til rektangulært. Specielt monastisk er det lange kor på ca. 15 m. Af præreformatorisk inventar findes den store klokke fra c. 1400 samt lægmandskrucifikset fra c. 1400. Altertavlen er nu en typisk katekismustavle opsat efter reformationen, 1604.
Vrejlev Kloster er i litteraturn debateret med afvigende teser om klosterbygningerne placering, specielt om kirken har været forbundet med klosterfløjene i øst og vest eller kun en korsgang har forbundet kirke og den eksisterende antagelige sydfløj i klosterkomplekset.
I Skåne var de præmonstratenserklostre i Lund, Tommarp, Öved og Vä og Väs munke flyttede til Bäckaskog. Fra klostrene i Lund og Tommarp blev der oprettet datterklostre i Belbuck i Pommern og i Grobe på Usedom.
Kun kirken i Vä er levn efter de skånske klostre - resten er alene rester af fundamenter etc. under niveau.
Kirken i Bäckaskog var en etskibet langhuskirke.
Kirken i Tommarp var treskibet og ca. 45 m x 20 m.
Benytter Augustinerreglen. Indremissionsk menighedsarbejde, bodsøvelser, Mariadyrkelse ved hævdelse af den uplettede undfangelse. Forenede klosterlivet med den aktive sjæleforsorg uden for klosteret ved at klosteret annekterede sogne i omegnen = parochia incorporata. Reglen bliver af abbed Hugo i Prémontré udvidet i 1128-1161/64.
Statutterne for klosterlivet blev revideret i 1290, hvorefter en reformering af klostrene gennemførtes, og opfyldelsen af de nye regler blev kontrolleret og afvigelser straffet.
Ordenen var stærk i landbrugsudvikling.
Udviklede egen liturgi, ritus praemonstratensis, der havde nogle særlige vendinger på grund af ordenens særlige tilknytning til Jomfru Maria, hvilket i øvrigt også er synligt i udsmykningen af ordenens bygninger.
Munke- og nonneorden og missionærorden med fra 1123 tilknyttet tredjeorden. Munkene er hovedsageligt præsteviede kanniker og helliger sig prædikengerning. Tertiarerne lever i verden. Det er en eximeret orden med årlige generalkapitler i Prémontré med dens abbed som ordensgeneral også kaldet generalvikar og i denne orden specielt for generalcircator, og der udsendtes visitatorer.
Ordenens klostre inddeles i provinser kaldet circarier. Der er ca. 30 circarier, der hver ledes af en circator. Klostrene kaldes abbedier. Klosterforstanderne er abbeder med underordnede provst og prior. Hvis samfundet er et domkapitel, så ledes det af en provst. Topledelsen var sammensat af generalcircatoren og de tre abbeder fra Laon, Floresse og Cuissy. De kladtes "ordenens første fædre" = "Primarii ordinis partres".
I Vrejlevbrochuren benyttes også ordet curia og storcuria om store præmonstratenseranlæg.
Nonneklostre ledes af en priorinde.
Ordenen indkaldte alle abbeder til generalkapitel i Prémontré hvert år, men klostrene i den fjerne Daciaprovins fik dispensation, så de kun skulle en repræsentant for alle klostrene, og dette ombud gik på omgang mellem fire abbeder. Generalkapitlet blev gerne afholdt den 9. oktober hvert år.
Ordenen havde sin største udbredelse i ca. 1250 med 500 klostre. Den gik næsten helt under i Den franske Revolution. I dag findes stadig ca. 1500 præmonstratensere på ca. 20 klostre. I Danmark har de et kloster i Vejle. Det er en aflægger af klosteret i Averbode i Belgien.
Grundlæggelsen af Præmonstratenserne, hvor Sankt Norbert med 13 følgesvende danner klosteret i Prémontré i Champagneområdet ved Laon, bliver på en måde bindeleddet mellem de tidligere ordeners indesluttehed og de nye tiggermunkeordener. Sankt Norbert bliver senere biskop i Magdeburg.
Ordenen kan også anses for en præsteorden for augustinerkanniker, der virkede ved større kirker i officium = gudstjenesten, og ved liturgien. Kannikernes liv var med klosterdisciplin og asketisk som Cisterciensernes.
Endvidere er Danmarks Kirker, Nationalmuseets Arbejdsmark, Trap Danmark, 5. udgave og Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder med flere standardværker anvendt i artiklerne.
ID=4407: Garner, H.N., 1968: Atlas over danske klostre, Nyt Nordisk.
ID=3191: Jørgensen, Jens Anker & Bente Thomsen, 2004: Gyldendals bog om danske klostre, Gyldendal.
ID=1271: Kristensen, Hans Krongaard, 2013: klostre i det middelalderlige Danmark, Jysk Arkæologisk Selskab.
Corfitsen, Marianne (ed.), Jørgensen, Jørgen (ed.), 2008: Korstog og Klosterliv - omkring Børglum Kloster, Dafolo, [10669]
Koch, Hal & Kornerup, Bjørn, ed., 1950: Den danske Kirkes Historie 1-8, Gyldendal, [10513]
Lorenzen, Vilhelm, 1925: De danske Præmonstratenserklostres Bygningshistorie, Bind VI (i serien), Gad, [KB-VI]
Riemann, Peter, 1941: Børglum Klosters Historie fra de ældste Tider til vore Dage, Hjørring, [F&N68]
Skovgaard-Petersen, Inge + Christensen, Aksel E. og Paludan, Helge, 1977: Danmarks historie, bd. 1, Gyldendal (Heerup) [8080] Trap Danmark, Femte udgave, diverse bind - for især klostrenes beliggenhed.
Hviid, Poul + Mumgaard, Arne, 1996: Vrejlev Kirke, Vrejlev Menighedsråd, [9568]